Undervejs i denne plade går det op for mig, at det her er rigtigt meget lækkert klassisk metal, som går lige ind og vrider mit rockhjerte om i en benlås. Jeg nyder denne omgang musik, hvor man sagtens kan høre, at en del inspiration er hentet fra Black Label Society, Mötley Crüe og andet.
Bandet bor i Bologna, og tæller de fem medlemmer, Alessandro "RUBB-O" Rubino, sang. Alberto "JACK H" Molinari, lead guitar. Alessandro "ZAK" Zucchini, drums. Manuele "LELLO" Pepe, rhythm guitar. Ash "ASH" Saboori, bass. Jeg kender dem ikke, men det er er fortalt på internettet, at de har delt scene med Skid Row, Tigertailz, Sister, og mange flere, så det er ikke et opkommer band.
Men når man vælger at udgive et album kun som streaming, så ville jeg under normale omstændigheder, ikke lære dem at kende overhovedet, for jeg er ikke, endnu, hoppet på streaming-vognen. For mig er musik bedst hvis det er tilgængelig på et ægte fysisk medie. CD, eller bedre, vinyl er at foretrække, og jeg blev skuffet da jeg opdagede, at dette album kun vil være tilgængeligt for dem der er moderne. Men hvis man ser bort fra den detalje, så har vi her at gøre med et lækkert album, som byder op til dans med en samling af de fedeste riffs, den bedste bas, geniale trommer og en sanger der bringer det hele op i en større helhed. Jeg er hélt tosset med det, og det hele starter ud på den fede og rigtige måde med åbningsnummeret 'Look at me Now', som oser af nyklassiker. Tungt riff og lækre Zakk Wylde hyl fra guitaren giver sangen her, og for den sags skyld, hele pladen, et indtryk af, at de her gutter har fuld forståelse for, hvordan en sang og en plade skal skrues sammen.
Og sanger 'Rubb-O' giver den berømte prik over i'et med hans pitch. Omkvædet i 'Look at me Now' indbyder til fællessang, hvis man da bare kunne nå de høje toner som 'Rubb-O' gør det.
Hvert eneste track har givet mig lyst til at justere volumen i den RIGTIGE retning, for dette velkørende maskineri skal ikke afspilles i et 'jeg tænker på mine naboer' niveau. Som en smuk afslutning på dette udspil, har man valgt at ligge sangen 'Symmetry of Love', som er lige så godt sammensat, som de foregående 9 numre, men i dette mesterværk har man puttet ekstra pynt på i form af et strygerarragement der får bægeret til at flyde over af vellyd. Tak for det!
Pladen skal nydes fra start til slut, for det har den ganske enkelt fortjent! Jeg sender 5 stjerner i Simple Lies' retning.
Let It Kill udkommer den 4. september via Bakerteam Records.
Besøg Simple Lies på Facebook her.
Kommentarer
Der er ingen kommentarer til dette indlæg