Nye albums + Dizzy Mizz Lizzy, Kickin' Valentina og Lucer
Skrevet af Calle
23-09-2015
Det er nu over en måned siden jeg sidst skrev et blog indlæg, så jeg kan næsten ikke huske hvad jeg har oplevet og lyttet til i forhold til musik. En oplevelse der træder frem er helt sikkert Rock Cruise, som jeg var på med min kone. Her oplevde vi bl.a. Dizzy Mizz Lizzy og Tim Christensen solo/akustisk. Begge koncerter var super fede oplevelser. Dizzy fyrede den af, som de altid gør. Og så spillede de en helt ny sang, som jeg desværre ikke kan huske titlen på. Men den kommer med på deres nye album, som de i øjeblikket arbejder på. Og Tim C. solo var ret underholdende. Han fortalte sjove historier mellem sangene og spillede også en sang han skrev da han var 8 år og gik på fritidshjem. Bandet han var med i hed Crap og sangen hed "Take My Hand Fan". På trods af den engelske titel, så var resten af sangen på dansk.
Udover disse to koncerter, så har jeg også oplevet et brag af en koncert med Electric Guitars i Templet i Lyngby. Det var faktisk første gang jeg så dem live og de var kanon fede. Her var min kone også med og hun sagde, at det var den bedste koncert hun havde oplevet. Og jeg er så heldig, at jeg skal se dem igen den 2. oktober i Portalen. Her skal jeg ind sammen med en rigtig god ven, som gav mig billetterne i fødselsdags gave (sammen med sin kone). Og sidst men ikke mindst, så har jeg også været til en lille intim koncert med Lucer. De spillede en akustisk koncert på Zeppelin Bar i forbindelse med udgivelsen af deres nye musikvideo ”Midnight Sun”. Se den video herunder. Bandet er i øjeblikket på tour i Europa med Mike Tramp, både som opvarmningsband og som Mike’s backing band.
Jeg har også fået lyttet til en del nye albums, nogle bedre end andre. Og nogle faktisk rimelig skuffende i forhold til mine forventninger. Her kan jeg bl.a. nævne Backyard Babies og Iron Maiden. Udover disse udgivelser, så har jeg også lyttet til de nye albums fra bl.a. Buckcherry, Shinedown, Ugly Kid Joe, Disturbed, Five Finger Death Punch, Mike Tramp, Whores & Thieves og Kickin’ Valentina. Sidst nævnte er et forholdsvis nyt amerikansk band, som spiller sleazy hard rock. De udgiver deres debut fuld længde album ”Super Atomic” via Mighty Music/Target Group den 6. november. I den forbindelse har jeg lavet et interview med Chris og Heber fra bandet og det kan læses via dette link. Helt sikkert et band jeg synes man bør tjekke ud.
En sidste lille ting, som dog kun er lidt musikrelateret, det er mine nye dart flights. De er lige kommet hjem fra Red Dragon Darts i England. Jeg synes selv de er ret fede, men de forpligter nok lidt, når jeg starter til dart i næste måned. Ja det må være ordene for denne gang. Jeg har sikkert glemt noget, men så kan jeg skrive om det næste gang. Keep On Rockin’ !!!!
Kommentarer
Der er ingen kommentarer til dette indlæg