Nye indlæg

Lightning Strikes - Lightning Strikes

Skrevet af Peter Letting
05-12-2016
Californiske Lightning Strikes ude med et album som blot hedder Lightning Strikes. Albummet er ude 18 november 2016. Lightning Strikes blev oprindelig startet tilbage i 1985, men har så vidt jeg har kunnet grave frem, kun udgivet en enkelt ”single” og dette er dermed deres debut full-length album.

Stilen minder rigtig meget om de gode gamle dage med stærke referencer til bl.a. Rainbow, Deep Purple og Black Sabbath. Lightning Strikes består af 4 medlemmer. Trommeslageren Karpis Maksudian var med til at grundlægge bandet tilbage i 1985, bl.a. sammen med bassisten Cat Tate. Med sig har de fået Rob Math på guitar og Nando Fernandes på vokal. Derudover er der gæste optræden fra Derek Sherinian (Dream Theater) på keyboard, Tony Martin (Black Sabbath) på vokal samt Noah (Avantchick) også på vokal.

Selvom stilarten faktisk falder i min smag, så bølger det lidt frem og tilbage med min entusiasme for bandet. Første nummer "Victim" er faktisk et ret fedt nummer, ligesom "Fear", og "Can’t Cross The Rainbow". Resten er lidt en blandet fornøjelse, specielt de øst inspirerede numre, hvor Noah er med på vokal, er ikke særlig attraktive.

En ting som jeg har lagt mærke til er den meget bas fikserede produktion. Jeg lægger meget mere mærke til bassen og dens rundgange end jeg plejer, og det er da helt klart et plus i bogen, og et træk som gør at Ligthning Strikes trods alt gør et indtryk på mig.Jeg giver skiven 3½ ud af 6
 
Lightning Strikes udkom d. 18 november via Pure Legend Records.
 
  (3½ ud af 6)
 
Besøg Lightning Strikes på Facebook her.

Kategori: Anmeldelser

Kommentarer

Der er ingen kommentarer til dette indlæg

Skriv en kommentar

callerock@gmail.com