Nye indlæg

Cheap - Cheap (EP)

Skrevet af Calle
11-07-2017
Cheap er et en-mands-projekt (stort set), som styres af Dennis Lander. Han har både skrevet sangene, indspillet dem, mixet dem og så spiller han alle instrumenterne, med undtagelse af trommer. De spilles af David Milo. Cheap er første EP fra Lander. Stilen må betegnes som alternativ rock, hvor inspirationen er hentet fra både ”grunge”, punk rock, swamp rock og glam rock.

EP’en består af 4 sange. Første skæring er ”Schwein & TV”, som er et rock nummer i den mere ”beskidte” ende. I denne sang har Lander fået en kvindelig gæstevokal indover. Herefter følger ”Escapism”, som er EP’ens længste nummer med sine 6 min og 20 sekunder. Sangen starter stille og roligt ud, men slutter i et lidt højere tempo med en masse guitar. Det er det bedste nummer på EP’en i mine ører. Næst sidste nummer er ”Rainbow Children”, som er den mest stille sang på skiven. Sidste sang på er ”Asleep At The Wheel”. Her er vi tilbage i samme stil som åbningsnummeret. Jeg må ærligt indrømme, at stilen ikke helt er mig. Der er simpelthen for meget ”garage-rock” i musikken og lyden er for ”skramlende” til min personlige smag.

Man kan godt høre at musikken er ”hjemmelavet” hvilket sikkert også er meningen. Men som sagt er jeg ikke helt målgruppen for denne genre. Når det så er sagt, så kan jeg godt høre den røde tråd på EP’en og samtidig er der også en vis adspredelse i sangene, både i forhold til variation og tempo. Og det er helt sikkert et plus i min bog. Musikken bliver på sin vis også spillet godt og sangene er godt skruet sammen.

Som den kvikke læser nok har fornemmet, så er jeg ikke helt overvundet. Men er DU til musik indenfor den alternative genre, så kan du roligt tjekke denne EP ud. Ja, jeg synes faktisk du bør tjekke musikken ud!!!
 
Cheap (EP) udkom den 31. marts.
 
(3 ud af 6)
 
Besøg Cheap på Facebook her eller lyt/køb til sangene her.

Kategori: Anmeldelser

Kommentarer

Der er ingen kommentarer til dette indlæg

Skriv en kommentar

callerock@gmail.com