Nye indlæg

De Frigjorte - Ja Tak!

Skrevet af Calle
14-10-2018
Kan du lide bands som eksempelvis Gasolin'og Magtens Korridorer, så læs videre her. De Frigjorte er et dansksproget rock band. De kalder deres musikstil for Erik Balling rock. Selv udtaler de også: vi forsøger ikke at være en del af det typiske dansk sproget rock anno 2018. Altså ingen synch, ingen auto tune, ingen selvhøjtidige filosofiske tekster. Og det vil jeg uden tvivl give dem ret i. Bandet består af Kurt (vokal og guitar), Morten (bas), Janus (guitar) og Jeppe (trommer).

Ja Tak! er bandets debut album. Albummet indeholder 10 sange og det har en varighed på 37 minutter. Jeg føler mig rigtig godt underholdt lige fra starten af. Musikken er fængende og teksterne er sjove. De handler om, som bandet selv skriver det, daglig dagens små, store, ligegyldige og alt-af-gørende spørgsmål. Du kan eksempelvis lytte til sange som ”Fuck Det Pis De Viser På TV” og ”Nasserøv” og så har du en ide om hvad der menes. Udover de to nævnte sange, så vil jeg også fremhæve sange som titelnummeret ”Ja Tak!” samt ”Kan Det Da Virkeligt Blive Ved”, ”Højt Til Loftet” og ”Sæt Dig Ned”. Sidst nævnte må vel betegnes som pladens ”ballade”, da det er den eneste sang, hvor tempoet for lavor bliver sat ned.

Der er som sagt tale om rock. Ingen dikkedarer, men bare lige-ud-af-landevejn rock. Det kan næsten ikke gøres mere enkelt. Men jeg synes sku det er fedt. Især fordi melodierne er rimelig fængende og når sangene så samtidig krydres med sjove og underholdende teskter. Selvom teksterne er til den sjove side, så får man alligevel en fornemmelse af, at bandet har en stor passion for det de laver og at de mener det alvorligt.

Man kan måske nok have sine meninger om vokalen. Ja den er måske ikke verdens bedste vokal, men jeg synes den passer godt til bandets genre og stil. Den råbes måske mere ud end den synges. Men hey...det fungere sku meget godt.

Jeg tror der er meget delte meninger om denne slags musik derude i det danske land. Min kone vil helt sikkert kalde det larm, ligesom mange andre nok vil gøre. Andre vil sikkert synes det er det fedeste i hele verden. Jeg ligger nok et sted midt imellem (måske hælder jeg mest til sidst nævnte). Jeg bliver i hvert fald underholdt, når jeg lytter til dette album. Giv Ja Tak! et lyt og bedøm selv.
 
Ja Tak! udkom 23. august 2018.
 
(4½ ud af 6)
 
Besøg De Frigjortepå Facebook her.

Kategori: Anmeldelser

Kommentarer

  • #1
  • Kurt
    15-10-2018 08:49
    Takker :)


1 

Skriv en kommentar

CallesRockCorner logoet er designet af Joachim Friberg