Nye indlæg

Go For Gold - Canned Goods Never Say Die (Dansk)

Skrevet af Lars Frosz Nielsen
19-10-2018
Indierock-gruppen Go for Gold fra København har begået en rigtig god ep; Canned goods med seks flotte numre.

Jeg føler mig hensat til tidlig 90’er tilstand og kunne godt forestille mig at de kunne lave soundtracket til en David Lynch film. Sådan forstået at det i overfladen er flot, uskyldigt og meget pænt, men lige under overfladen ligger vildskaben og det dystre på spring, og kikker frem nu og da….lidt ligesom Bob i Twin Peaks. Jeg kan også høre lidt Broder Daniel (Sverige) og Kent (Sverige) i lyden og stilen.

Selve produktionen er super flot og har en perfekt balance og brug af rumklang som giver den uskyldige 90’er følelse.

Go For Gold består af: Kristian Rasmussen (sang/guitar), Mads Nyboe (guitar/keys), Kenneth Skovhus (bas) og Andreas Brixen (trommer). Producer: Kenneth Skovhus

De har virkelig finpudset stilen og ramt tidsånden spot on. Det er lidt synd at der kun er seks numre, da man har lyst til at høre meget mere når albummet slutter.

Hvis man kan lide indie rock genren er denne ep et must-have efter min mening.
 
Go For Gold udkom August 31 via Guldminen.
 
(5½ ud af 6)
 
Besøg Go For Gold på Facebook her.

Kategori: Anmeldelser

Kommentarer

Der er ingen kommentarer til dette indlæg

Skriv en kommentar

callerock@gmail.com