Nye indlæg

Double Time - Stray Dogs

Skrevet af Calle
06-02-2019
Double Time er et dansk rock band med base i Aarhus. Besætningen i bandet er Andreas Købke Brandt (bas og vokal), Lasse Wiinberg (trommer) og Daniel Bæk (guitar). Stray Dogs er bandets debut fuld længde udgivelse. De spiller musik inspireret af klassisk 70’er/80’er hard rock blandet med lidt stoner rock. Bands som har givet inspiration til Double Time er bl.a. Led Zeppelin, Rival Sons, AC/DC, Frank Zappa, Black Sabbath og Jimi Hendrix.

Albummet består af 10, efter min mening, rigtig gode sange. Der er god variation og tempoet er skiftende, som for mig gør musikken meget lytte venligt. Der er samtidig en god energi i sangene og man bliver underholdt allerede fra første skæring ”Stray Dog”, selvom denne sang er lidt nede i tempo. Et par af de sange jeg især vil fremhæve er første singlen ”Virus” samt ”Get Down”, som er et af de lidt tungere nummer på albummet. Derudover også sange som ”Wolfpack” og ”Look At Me Now”. Sidst nævnte leder mine tanker i retning af KISS. Det gælder både melodien og vokalen. Sidst men ikke mindst, så vil jeg også lige nævne afslutningsnummeret ”When The Smoke Clears”. Her er tale om et næsten syv minutter langt nummer, som varierer godt i tempo. Sangen har lidt blues præg over sig.

Overordnet set synes jeg bandet har skrevet og indspillet et godt album, som de efter min mening kan være meget stolte af (hvilket de helt sikkert også er). Samtidig synes jeg albummet er godt produceret og jeg synes det har fået lidt 70’er-agtig feeling i lyden. Derudover spiller de tre unge mænd også godt og Andreas’ vokal passer godt til stilen.

Giv bandet et lyt. Der skal i hvert fald lyde en varm anbefaling herfra. Især hvis du er til rock musik med god energi, en tilpas råhed og samtidig gode fængende melodier. Thumbs up herfra gutter!!
 
Stray Dogs udkom 18. oktober 2018 via Gateway Music.
 
(4½ ud af 6)
 
Besøg Double Time på Facebook her.

Kategori: Anmeldelser

Kommentarer

Der er ingen kommentarer til dette indlæg

Skriv en kommentar

callerock@gmail.com