Meridian - Margin Of Error
Skrevet af Jacob Jørgensen
10-04-2019
Meridian er et band fra Danmark, hvis hjemby hedder Esbjerg. Bandet er på gaden med deres 3 skive, derudover sidste års EP med 4 numre. Der stiftede jeg første gang bekendskab med dem. Det var en 1 EP, som jeg var ret vild med. Den nye skive bærer titlen Margin Of Error og indeholder 11 numre. Lineuppet: Lars Märker (vokal), Peter Brun (bas), Marco Angioni (guitar), Klaus Agerbo (trommer) og Martin Andersen (guitar). Siden sidst har deres 2 guitarrister været med på den nyeste Reece skive "Resilient Heart". Dette må ha givet ekstra fokus på Meridian, at spille sammen med en af de store. Lyrikken på dette album omhandler bla krig, død, global opvarmning, mental sygdom, kæmpe imod indre dæmoner. Emner som mange kan relatere til på den ene eller anden måde. Stilen er et godt mix af heavy metal/power og lidt prog. Det hele fungerer ligesom på ep rigtig godt. Fra EP'en er der de velkendte sange: "Off To War", "Fragments Of A Life", "The Fate Of Atlantis" og "Scream For Me". Sidstnævnte er en sang til os Maidenfreaks, hvor der bliver nævnt et utal af Maiden sangtitler. Mine favoritter herpå er de 4 numre fra EP'en + "The Devil Inside Us All" og "Disconnect". Til sidstnævnte kan det nævnes at den gæstes af Steve Smyth (One Machine, Nevermore, Testament). Jeg er super glad for, at høre mere fra dette band, da jeg var meget glad for EP'en. Denne nye skive viser at de kan en masse, og det at sætte gode melodier og lyrik sammen mestrer de. Hvis du kan lide heavy metal, og vil holde dig ajour med den danske scene, så vil Meridian være et godt bud. Jeg gad personligt godt de dukkede op på værket,tante olga eller cafe hatten i min hjemby Randers.
Margin Of Error udkom 22. marts 2019 via Mighty Music/Target Group.
Visit Meridian på Facebook her.
Kommentarer
Der er ingen kommentarer til dette indlæg