Nye indlæg

Gary Hoey - Neon Highway Blues

Skrevet af Calle
25-04-2019
For snart tre år siden anmeldte jeg Gary Hoye’s album ”Dust And Bones”. Et album fyldt med fed blues rock, som jeg synes rigtig godt om. Det var derfor en stor glæde for mig, da det nye album fra Hoey dumpede ind af min brevsprække (ja nogen pladeselskaber sender stadigvæk promo cd’er). Albummet har fået titlen Neon Highway Blues. Kan dette album så leve op til forrige album? I mine ører kan det helt bestemt.

Neon Highway Blues består, som det gjorde sig gældende på forrige album, af nogle super fede blues rock sange. Alle velskrevne sange med god variation og temposkift. Man kan virkelig mærke at sangene leveres med følelse og det gøres samtidig i en overbevisende stil. Guitarspillet er formidabelt og der fyres op for den ene fede solo efter den anden.

Albummet skydes i gang med blues rockeren ”Under The Rug”, hvor blues guitaristen Eric Gales gæster. En super god sang at starte albummet med. Herefter følger den mere stille sang, det næsten syv minutter lange slow blues nummer ”Mercy Of Love”. På denne sang medvirker guitaristen Josh Smith. I næste sang ”Your Kind Of Love” sættes tempoet op igen. Sangen har et fedt riff og man kan ikke undgå at rocke med. Det lækre guitarspil forsætter i næste sang ”Don’t Come Crying”. Denne sang er meget speciel for Gary, da hans søn Ian Hoey medvirker på sangen. Han er som sig far også meget glad for blues og levere noget godt guitarspil. Som Gary selv udtaler det: 'If it turns out good enough, I'll have you on the record, and he did a great job. After it was mixed and I listened to it. I totally forgot where he was playing and where I was playing. It brought tears to my eyes.". Da sangen blev indspillet, var Ian kun 16 år.

Herefter følger yderligere fire gode sange, hvor ”Still Believe In Love” er en traditionel blues sang. Blandt de fire sange er også to instrumentale numre i form af ”Almost Heaven” og ”Waiting On The Sun”. I begge viser Hoey virkelig hvad han kan på en guitar.

Albummets tredje sidste sang er ”Damned If I Do”. En rigtig sprød blues rock sang, hvor guitaristen Lance Lopez medvirker. Og den sprøde blues rock forsætter i næst sidste sang ”Living The Highlife”. Ikke albummets bedste sang, men stadigvæk godt skruet sammen. Sidste sang på albummet er titelnummeret ”Neon Highway Blues”. Endnu et instrumentalt nummer, hvor tempoet er sat lidt ned, men med sublimt guitarspil – igen!! Alt i alt kan jeg kun sige, at det efter min mening er 11 rigtig gode sange Mr. Hoey har skrevet og indspillet.

Albummet er indspillet i Hoey’s eget hjemmestudie i New Hampshire og han har selv produceret det. Sangene er indspillet over en periode på ca. 1½ år, når han ikke har været på tour. Udover de nævnte gæstemusikere, så ved jeg desværre ikke hvem der ellers spiller med på albummet.

Som den kvikke læser nok har bemærket, så er jeg ret glad for dette album. Selvom Gary har været aktiv. Jeg kan derfor kun sende en varm anbefaling til blues rock folket derude. Tjek dette album ud!!
 
Neon Highway Blues udkom 15. marst 2019 via Mascot Label Group.
 
(5 ud af 6)
 
Besøg Gary Hoey på Facebook her.

Kategori: Anmeldelser

Kommentarer

Der er ingen kommentarer til dette indlæg

Skriv en kommentar

callerock@gmail.com