Nye indlæg

Metallica + Ghost + Bokassa - Live i Telia Parken, København

Skrevet af Peter Letting
12-07-2019
Min 3. Metallica koncert skulle være i Telia Parken 11.07.2019. Den første var i januar 1987 i Falkoner salen, nummer 2 i Forum i 2009.

Norske Bokassa var første opvarmningsband, og de var da om noget en positiv oplevelse denne aften. 3 mand skal der til for at starte en fest. Det er sq fedt at opleve den energi og gejst som nye bands kommer med, og de 3 nordmænd ser sig sq ikke tilbage.

Bassisten fløj rundt med sin bas og spillede røven ud af bukserne, på en bas som var nærmest tyndslidt i toppen grundet friktionen mod hans underarm. Han var i hvert fald ikke sat i verden for ”blot” at holde en fast rytme, men tonsede det ene fede bas riff efter det andet afsted. 6 stjerner til ham.

Forsangeren var totalt sympatisk og med god humor omkring bl.a. forskellen på de nordiske sprog. Han mente ikke at dansk var noget han kunne håndtere. Igen med en super energi overalt på den kolossale scene og nogle numre som virkede pænt godt live. Ikke helt som på skiven, som også var god, men det giver bare noget andet at få det hele blæst op i en større skala.
 

Energien var ikke mindre på trommerne. Hold da magle der blev gået til stålet, med et trommesæt som jeg indledningsvis tænkte var meget lille, men der kan man se hvor meget man kan få ud af få midler.

Jeg kan VARMT anbefale Bokassa, som live band, og har netop opdaget at de besøger Danmark igen til efteråret, hvor de kommer til Pumpehuset. Jeg skal med.
Bokassa får 6 ud af 6 fra mig. Det var sq fedt

(6 ud af 6)
 
Besøg Bokassa på Facebook her
 
Andet opvarmningsband var koncept bandet Ghost. 8 mand er der på scenen, med et gigantisk trommesæt, 3 guitarer, 8 keyboards med 2 musikere, bas, vokal og saxofon.

Men hvordan et band med 8 mand kan være mere intetsigende, det fatter jeg ikke. Bortset fra de 2 sidste numre i sættet ”Dance Macabre” og ”Square Hammer”, så var der ingen pondus, ingen gejst, ingen gennemslagskraft og intet at komme efter hos Ghost.

Jeg har aldrig rigtig fattet Ghost, men tænkte at de måtte kunne noget live, siden de er så hypede. Men det kunne de ikke.

Det kan godt være at forsangeren har en fornem vokal, men hans fremtoning og forsøg på at være morsom og teatralsk, samtidig med at han skulle fremstå lidt fræk og æggende, falder da totalt til jorden med hans latterlige maske, som får ham til at fremstå som en gammel gris, i stedet for det han forsøger at være.

At resten af bandet er iført de samme masker og tøj, virker sq urkomisk, og giver en underlig distance publikum og band imellem. Jeg synes der mangler intimiteten i at man kan se ansigtsudtryk og mimik.
 
 
Rent musikalsk var der sq heller ikke ret meget at hente hos Ghost. Jeg kunne ikke skelne numrene fra hinanden og synes det hele lød ens, uden nerve eller højdepunkter. Eneste højdepunkt i min optik, var de 2 minutter hvor ”Paven” kom på scenen og lirede en Saxofon solo af. Det var faktisk fedt, men igen blev det hevet i hegnet ved at fingere en Pave som blev tømt for luft og skulle hjælpes af scenen.

Så jeg fik ikke den Ghost oprejsning som jeg havde håbet på, og Ghost er stadig håbløst i min optik.

Ghost får 2 ud 6 fra mig.
 
(2 ud af 6)
 
Besøg Ghost på Facebook her

Metallica var jo aftenens absolutte højdespringer og det var tydeligt at publikum var ved at boble over af indestængt energi, da de endelig ramte scenen. Under første nummer gik publikum totalt amok, og det virkede som om Parken ikke kunne bære presset, men efter ca. 10 minutter gik den største eufori af publikum og vi landede på et almindeligt metal energi niveau.

Setlisten var imponerende. Når et nummer som One afløses direkte af Master Of Puppets, så bliver selv de mest garvede metal rotter sq våde i trussen. FUCK hvor er det fedt.

Metallica er et super fedt live band, og jeg synes de leverede varen i Parken, på trods af et par små tekniske issues med en guitar eller 2, men sådan er live musik, og det er en af grundende til at jeg elsker at gå til koncerter. Selvom musikerne er top professionelle og har ALT i gear (x2), så er det fedt at de ”bare” er mennesker og der kan opstå tekniske problemer. Der hvor det gælder, er måden de håndterer det på, og her er Metallica sq også proffer.
 

Hvis der skal lidt malurt i bærret, på sådan en fantastisk sommeraften i Parken, så går den ud til publikum, eller ”Metallica family”, som vi jo hedder. Metal scenen trækker desværre efterhånden FOR mange tosser til, som kun vil bokse, og ødelægge stemningen og oplevelsen for os andre. Hvad blev der af den gode metal ånd, hvor vi skabte os tossede, men passede på hinanden og havde en gensidig respekt og kærlighed til hinanden i vores egenskab af ”metal-hoveder”?

Men Metallica ligger så dybt i mit metal DNA, at kun en aflysning ville kunne ødelægge sådan en oplevelse for mig, og jeg kan kun lette på hatten og give alle band medlemmerne 6 ud af 6

Lars Ulrich arbejder stenhårdt i de gryder, og leverer samtidig et overskud af rang, som når helt ud til publikum. Jeg gad godt stikke ham en næve og sige tak for sangen, men jeg betaler sq ikke 16.000,- for en af de eksklusive ”meet and greet” billetter.

James Hetfield er og bliver bare Papa Het, og han har sq publikum i sin hule hånd. Hvor må det være fedt at høre 35.000 publikummer brøle med på teksterne. Jeg synes sq han er hård.

Kirk Hammett er klippestabil på sin spade, og de legendariske riffs og soloer bliver afleveret i sublim stil.

Robert Trujillo er en af de hårdeste bassister jeg kender. Fed fed stil og fremtoning og super publikums tække. Tak for dig

Metallica får 6 ud af 6
 
(6 ud af 6)
 
Besøg Metallica på Facebook her

Kategori: Anmeldelser

Kommentarer

Der er ingen kommentarer til dette indlæg

Skriv en kommentar

callerock@gmail.com