|
|
|
Oxidize - Dark ConfessionsSkrevet af Calle 17-06-2020 Oxidize er et svensk band, som blev dannet i 2017. Bandet blev startet af Per Stålfors (guitar). Han ville danne et band, som havde samme passion om musikalsk interesse som ham selv. Han havde netop stoppet sit band Arctic Void og søgte efter en sanger og nogle kompetente musikkere med en vis erfaring. Det fandt han og de øvrige medlemmer i bandet er Anton Darusso (vokal), Niklas Karlsson (guitar), Mika Vainio (trommer) og Tommy Larsson (bas). Medlemmerne har tidligere spillet i bands som f.eks. Brassmonkey, Crystal Eyes, Hardcore Superstar og ovennævnte Arctic Void. Dark Confessions er bandets debutalbum. Stilen er melodisk metal og albummet består af 12 numre og har en varighed på lidt under en time. Det er en time, hvor man som lytter bliver godt underholdt. Musikken er velspillet og musikerne er teknisk dygtige. Sangene er godt skruet sammen og melodierne er fængende. Og selvom albummet har 12 sange, så er der en tilpas god variation og afveksling i melodierne, så det på intet tidspunkt bliver for kedeligt og ensformigt. De sange jeg vil fremhæve på albummet er ”Hey Angel”, titelnummeret ”Dark Confessions” og ”Not An Angel” samt de forholdsvis hårde numre ”Revolution” og ”Titanic”. Jeg synes sidst nævnte har et fedt riff, hvilket i øvrigt gør sig gældende i mange af sangene på albummet. Derudover vil jeg også lige nævne en sang som ”Tell Me Why”. Det er albummets mest downtempo sang, men samtidig også en meget tung sang, hvor der i omkvædet bliver ”skreget” godt igennem. Den sang ligger godt og vel midt på albummet og giver et meget godt afbræk i de hurtigere numre. Men alt i alt er det 12 gode sange bandet har skrevet. Overordnet set synes jeg det er et rigtig godt album bandet har indspillet. Bandet har en god energi og power og det kommer godt ud i sangene. Udover de gode musikere, så synes jeg også Anton har en god vokal, som passer til bandets stil og genren i det hele taget. Er du til melodisk metal, eller kan du bare godt lide at tjekke ny musik ud, så bør du tjekke Oxidize og deres Dark Confessions album ud. Jeg synes i hvert fald det er et god udspil bandet er kommet med.
Dark Confessions udkom den 22. maj 2020 via Warnholedeath.
| |