Nye indlæg

Powderhog – Return Of The Gaucho

Skrevet af Calle
30-10-2010

Powderhog er et dansk rock band fra Esbjerg, som blev dannet i 2004. Siden dengang er kun trommeslageren blevet skiftet ud og bandet består nu af Johnny Houmark (sang/bas), Jesper Borg (guitar), Jeppe Hagen Petersen (guitar) og Kristian Pedersen (trommer). 

Første gang jeg hørte om Powderhog var i sommeren 2009, da bandet vandt den danske afdeling af Nordic Challenge og dermed fik lov til at optræde på Sweden Rock festivalen samme år. Jeg var ikke ovenud imponeret over bandet (ikke deres optræden, som var god, men sangene på deres MySpace side), men købte alligevel deres selvbetitlede debut CD. Og efter flere gennemlyt blev jeg mere hooked. Nu taler vi oktober 2010 og bandet har netop udgivet deres andet album Return Of The Gaucho. 

Return Of The Gaucho består af 12 sange, som alle er skrevet af bandet selv og Johnny står for alle sangtekster. Teksterne er dystre og passer rigtig godt til lydbilledet, som er 70’er inspireret tung hård rock. De sange som efter flere gennemlyt falder bedst i min smag er ””An Ode For All Assholes”, ”Hey Mister”, ”Choke”, ”Ghost” og første singlen ”Black Cancer”. Men overordnet set, så synes jeg det er et helt udmærket album, som efter min mening er bedre end debuten. Skal jeg være lidt kritisk, så er sangene en anelse ensformige og der måtte efter min mening godt være en lille smule mere variation. Når det er sagt, så vil jeg stadigvæk sige, at Powderhog er et rigtig godt dansk rock band der sparker røv!! Helt klart et af de bedre bands på den danske rockscene i øjeblikket. 

Skal jeg sammeligne Powderhog med andre bands, så må det være en god blanding af Wolfmother, Black Stone Cherry, The Answer og Black Sabbath. De har samme tunge grund-rytme i flere af sangene og melodierne er velskrevet. Bandet har selv indspillet og produceret albummet. 

Return Of The Gaucho udkom den 25. Oktober via Trechoma Records/Target Distribution. 

     (4½ ud af 6)

Lyt til Powderhog: http://www.myspace.com/powderhog


Kategori: Anmeldelser

Kommentarer

  • #1
  • Dianna Myliva
    30-10-2010 13:46
    God anmeldelse ~ velskrevet, as usual..
    Glæder mig bare rigtig meget til at høre hele albummet, er vild med det tunge, og helt enig i der bl.a kan drages sammenligninger med Wolfmother/Black Sabbath, i forhold til det jeg allerede har hørt med dem..


  • #2
  • Djarnis
    01-11-2010 16:13
    de sparker røv live, Glæder mg til at se dem på fredag i Ringsted, kom glad!!


1 

Skriv en kommentar

callerock@gmail.com