Final Days er 6. album fra tyske Orden Ogan. Det er power-metal som vi kender det. Hidsige numre i dobbelttakt og med masser af rul på trommerne, storladne omkvæd med syng-med kvalitet og flerstemmige kæmpe-kor, ja ind imellem i en sådan grad, at man fristes til at tænke, at hvis ikke det var for distortion-lyden på guitarerne, så kunne flere af numrene være med i et Melodi Grand Prix.
Orden Ogan består af Seeb Levermann, der ud over at være sanger og producer også er primus motor I bandet. Han flankeres af Patrick Sperling på guitar, Niels Löffler, ligeledes på guitar, Steven Wussow på bas og Dirk Meyer-Berhorn på trommer.
Generelt holder musikken et højt niveau, hvorimod teksterne er lige lovlig klichéfyldte. ”In The Dawn Of The AI”, som er 1. singleudspil fra albummet, har et intro-riff, der minder om “Use It Or Loose It” af Mötley Crüe. Resten af sangen er dog mere ovre i den klassiske power-metal genre, som vi fx kender den fra Amaranthe og Cyhra. Fuld knald på dobbelttakten og syng-med omkvæd. Majestætisk og med masser af fills på trommerne.
“Inferno” er endnu et ultra-melodiøst nummer, hvor der økonomiseres fornuftigt imellem de voluminøse omkvæd og de lidt mere afdæmpede vers. Det er tight og effektivt og næsten umuligt ikke at nynne med på.
Ølkoret til sidst i ”Let The Fire Rain” bringer minder om Iron Maidens fantastiske liveudgaver af ”Fear Of The Dark”. Det er stort, medrivende og overbevisende – og lige på kanten af det svulstige. Men det fungerer på sine egne præmisser og man skulle være et skarn, om ikke man blev revet med af energien og fællesskabsfølelsen. Kors, hvor man savner at opleve musikken live!
På "Interstellar" løftes niveauet endnu et hak opad med en vidunderlig solo fra ex-Ozzy Osbourne guitarist Gus G. Det er en gæst, som man ville ønske aldrig gik hjem. Ikke fordi Patrick Sperling og Niels Löffler ikke spiller godt selv – det høres måske tydeligst på den tostemmige solo på ”Absolution For Our Final Days” - men fordi Gus G. bare er i en anden liga.
"Alone In The Dark" er en smuk og melankolsk ballade, der, komplet med kirkeklokker og gæstevokal fra Ylva Eriksson fra Brothers Of Metal, minder om noget, der kunne være på et Within Temptation album. Og det er ment som en stor kompliment.
Samlet set er Final Days et solidt powermetal-album uden de store overraskelser. Der er et par velvalgte gæstestjerner, der lyser op undervejs, og generelt en ganske solid sangskrivning. Det er velproduceret og man føler sig godt underholdt undervejs.
Giv Final Days et lyt, hvis du er til power-metal eller bare trænger til musikkens svar på en power-bar. Det giver energi – og feder slet ikke.
Final Days udkommer den 12. marts 2021 via AFM Records.
(4 ud af 6)
Kommentarer
Der er ingen kommentarer til dette indlæg