Crimson Wreath er græske Illusorys tredje album. Og det kan egentlig siges ganske kort: det her er et rigtig fedt album.
Fra start til slut er det velkomponeret, varieret og velspillet. Forestil dig, at vi smider lidt Queensrÿche, en snas Avantasia, en god portion Iron Maiden, et skvæt Dream Theater og et par skefulde med engelske Arena ned i gryden – og så garnerer det med en god del originalitet og en rigtig god vokal med lidt græsk accent hen over de engelske tekster. Så har du Illusory. Det er på én gang genkendeligt og så alligevel nyt og friskt.
Albummet rummer hele 14 numre, der spænder fra knap halvandet minut og helt op til over 10, og hvis man skal sætte en finger på noget, så er det måske, at det er lige lovlig meget. Man ender med at føle, at de har glemt, at ”less is more” ind imellem, og det er lidt ærgerligt.
Der er masser af prog-rock elementer, men også mere klassiske ting, som fx to-stemmige guitarsoli, catchy omkvæd og en energi, der ind imellem minder om ren powermetal. Det, som Illusory gør bedre end de fleste andre, er dog, at de ikke er bange for at give musikken plads. Der er luft imellem akkorderne og de mange temposkift, og det gør det befriende varieret og nuanceret.
Der er masser af kvalitet på dette album, og det vil føre for vidt at give hvert eneste nummer et par ord med på vejen. Men titelnummeret ”Crimson Wreath” er på mange måder et rigtig godt billede på hele albummet. Her starter vi langsomt, og øger så gradvidst både tempo og instrumentering, inden det hele kulminerer i et rigtig fedt omkvæd.
”Acedia” er en melodisk lille perle på 2:12, med spoken-word af Paul Logue (Eden´s Curse) komplet med tyk, skotsk accent. Det er anderledes og skævt, men passer alligevel sindssygt godt ind i lydbilledet på dette album, der hele tiden tager lytteren nye steder hen og aldrig tøver med at prøve nye ting af.
”Besetting Sins”, der åbner albummet, udkom som 1. single i februar i år. Her får man også en god fornemmelse af, hvad Illusory kan. Det er velkomponeret og originalt, og spillet af super dygtige musikere, der dog aldrig forfalder til bare at spille for sig selv, men hele tiden holder krogen i lytteren med svingende rytmer og et catchy omkvæd. Bandet består af Dee Theodorou på vokal, George Papantonis og Greg Bakos på guitar, Niki Danos på bas og endelig Costas Koulis på trommer. Makis Vandoros, George Konstantakelos og Dee Theodorou er alle krediterede for keyboards. Der gæsteoptræder desuden et hav af andre græske musikere og sangere på albummet.
De vover sig ud på en temmelig velpløjet mark, de gode grækere her, men de slipper rigtig godt fra det. De er tight, hårdtslående og originale - og de svinger, så man bliver helt nervøs for, om søjlerne på Akropolis langt om længe vil give efter og styrte sammen af lydbølgerne. Giv Illusory et lyt, for det her er faktisk noget af det bedste, denne anmelder har hørt længe.
Crimson Wreath udkommer den 21. maj 2021 via Rockshots Records.
(5 ud af 6)
Kommentarer
Der er ingen kommentarer til dette indlæg