Nothing Noble er et Københavnsk baseret progressivt metalcore band, der består af sanger Cornelius Qvist og tre andre. Hvem de er, står hen i det uvisse, for det fremgår hverken af promo-materialet fra pladeselskabet eller bandets egne opslag på diverse sociale medier. Det virker lidt kikset.
Bandet startede i 2014 under navnet ”Everything Is Terrible” og udgav både en EP og et helt album under dette navn. I 2020 ændrede de navn til Nothing Noble og genudgav debutalbummet, men nu med titlen ”Everything Is Terrible”. Forvirret? Så er du ikke den eneste. Modern Dismay er dermed bandets andet fuldlængde album.
Pladeselskabet markedsfører dem som progressiv metalcore, og der er ingen falsk markedsføring her. Der er masser af vanvittige rytmer og breaks, kreative klangflader og enkelte keyboard-dele garneret med masser af growl og en virkelig tung lyd. Der er bund i bassen og i det hele taget arbejder maskinrummet upåklageligt her. Hvis vi skal sammenligne med noget, så er vi tættere på danske Baest end på amerikanske Dream Theater med dette udspil. Der er klart mere metalcore end prog.
”Bond of Blood” (feat. Brendan Murphy fra Counterparts/End) kom allerede som single i februar, og den afspejler ganske fint, hvad man kan finde på albummet. Tung lyd, vilde growls og en heftig energi.
På ”Torn Asunder” lyder trommeslageren som om, han er på speed i indledningen. Der baskes tønder som gjaldt det livet – hvorefter nummeret pludselig skifter til halvtakt. Herefter bliver musikken ganske melodisk og, nå ja – næsten smuk -, inden det hele kulminerer i endnu en gang speed og growl mellem Cornelius Qvist og gæsten Kim Song Sternkopf. Det er sært, voldsomt og ret underholdende.
”Carnation” er – ligesom ”Essence” - et instrumentalnummer, hvor bandet virkelig får lov til at vise, hvor dygtige musikere de er. Her vedkender de sig for alvor prog-arven og det er efter denne anmelders mening albummets flotteste skæring.
”Eternal Change” var 2. single fra albummet og udkom i april. Her bliver bandet lidt mere melodisk end normalt i omkvædet og det klæder dem faktisk.
”Risen” er seneste singleudspil, og her er der i glimt elementer, der kan minde om Five Finger Death Punch. Omkvædet er storladent, og ideen med at lade guitaren følgemelodistemmen er ret fed. Her løfter de niveauet i sangskrivningen.
Modern Dismay er samlet set lidt af en prøvelse for det utrænede øre, men omvendt også et album, der viser gode musikalske takter. Der er ingen tvivl om, at Nothing Noble består af nogle rigtig dygtige musikere, men for denne anmelder bliver det bliver trættende i længden at lytte til et helt album, hvor jeg ikke kan dechifrere ét eneste ord af, hvad der bliver sunget/growlet. Jeg kan se på titlerne, at der synges på engelsk – men jeg kan faktisk ikke høre det ret mange steder. Jeg ved godt, at det er et genretræk – det er bare ikke lige min livret. Men når det er sagt, så leverer Nothing Noble varen og rummer både en vild energi og stor musikalitet. Derfor bør du give dem et lyt. Det fortjener de så afgjort.
Modern Dismay udkommer 6. august 2021 via Prime Collective.
(4 ud af 6)
Kommentarer
Der er ingen kommentarer til dette indlæg