Danske Metal Cross har sit udspring i start 80erne, hvor bandet udgave et par demoer. I 2014 fandt drengene sammen igen, og siden da er det blevet til en del live-optrædener. I 2019 skiftede bandet sanger, og med Esben Fosgerau Juhl ved mikrofonen fik bandet endelig indspillet sit egentlige debutalbum.
Soul Ripper er dermed et album, der både står på skuldrene af 80er-heavyen og samtidig er præget af vores egen tidsalder. Åbningsnummeret ”My Time” er fuld af energi og viser et band, der virker tight og med masser af attitude. Det kan godt være, at bandmedlemmernes dåbsattester har nogle år på bagen, men det mærker man ikke her. Det bringer minder om det klassiske ”Red, Hot And Heavy”-album med Pretty Maids og deres energiske åbningshymne ”Back To Back”.
Lyden på albummet er virkelig fed, og selvom der er smæk på, så hører man tydeligt alle instrumenterne og selv vokalen står skarpt i lydbilledet. Generelt er der fuld knald på dobbelttakten, og selvom bandet er pæredansk, så er der ind imellem elementer, der lyder lidt som NWOBM-bølgen. På titelnummeret kan man fx ane en Judas Priest inspiration, og på ”Written In The Sand” får lyden af de tostemmige guitarer denne lytter til både at mindes Iron Maiden, men faktisk også vores egne Volbeat – ikke mindst på grund af melodiøsiteten og den fuldfede dobbelttakt. Det er vildt og varieret og alligevel med et skarpt blik for den gode melodi.
Den flittige brug af dobbelttakt kunne godt ende med at virke lige lovlig monoton, men det undgår Metal Cross stort set ved at have nogle kreative og originale breaks – og så er de ikke bange for at skifte spor midt i et nummer, for sidenhen at vende tilbage til dobbelttakten. Dermed føler man sig faktisk godt underholdt hele tiden. Der er hverken vælling eller anden søbemad på menuen fra de gamle drenge her, men i stedet masser af fuldkorn og bankekød til de hungrende metalfans.
Musikalsk er der ikke en finger at sætte noget sted. Maskinrummet med Peter Mogensen på trommer og Ole Quist på bas virker bundsolide, mens Michael Steen Sørensen på leadguitar og Jon Lybæk på rytmeguitar på forbilledlig vis laver et varieret og knivskarpt lydtapet til Esben Fosgerau Juhls vokal. Hvis man skal være lidt kritisk, så mangler der måske et par lidt mere lyttervenlige omkvæd førend de har stadionkvalitet og det store kommercielle gennembrud kan opnås. Men mindre kan vel også gøre det. Og Metal Cross har bestemt rigtig meget andet at byde på. Et nummer som ”Memento Mori” er ganske tæt på, og specielt indledningen fungerer fabelagtigt godt. Det er klassisk, og alligevel forfriskende at høre her i 2022.
Soul Ripper er et solidt og velspillet album, der smækker svesken på disken. Det er klassiske heavy-dyder kombineret med en åbenlys spilleglæde, der virker som en tiltrængt vitaminindsprøjtning ovenpå en Corona-tid og vinterdepressivt mørke. Hvis du er til klassisk britisk 80er heavy garneret med en moderne lyd og masser af trommer i dobbelttakt og fræsende guitarsoli, ja så er det bare om at hoppe ombord. Metal Cross har efter 38 års ventetid endelig sparket døren ind. Lad os håbe, vi ikke skal vente yderligere 38 år med en opfølger. We want more.
Soul Ripper udkommer 25. februar 2022 via From The Vaults/Target Group
(5 ud af 6)
Kommentarer
Der er ingen kommentarer til dette indlæg