Junkyard Drive burde egentlig ikke kræve nogen nærmere præsentation, men hvis nu du har levet under en sten de seneste år, og slet ikke har fulgt med, så har vi her at gøre med ét af de mest stabile og talentfulde bands i Danmark. De spiller klassisk guitarbaseret rockmusik, der drives frem af fede riffs og en vild energi. Og så kan de simpelthen skrive vanvittigt gode sange.
Åbningsnummeret ”Let It Burn” er på alle måder klassisk Junkyard. Tempoet drives fremad af et fedt riff, og bas og trommer banker afsted som stempler. Og så er der alligevel lidt nye tendenser i breaket, hvor det flerstemmige kor pludselig lyder som noget Tainted Lady kunne have fundet på. Samme gode takter fortsætter i titelnummeret, der svinger sejt og har et medrivende omkvæd. Også her skifter nummeret stil i breaket i midten, og der begynder at tegne sig et billede af et band, der er modnet klædeligt, og som nu administrerer deres virkemidler med stor sikkerhed.
Albummet er – ligesom deres to forrige skiver ”Sin And Tonic” og ”Black Coffee” produceret af den allestedsnærværende Søren Andersen, og han formår virkelig at få de bedste sider frem i bandet.
Forsanger Kristian Johansens vokal er unik, og dét er en af grundene til, at Junkyard Drive adskiller sig fra deres samtidige. Han har en vildskab og energi, der i glimt næsten leder tankerne hen på Axl Rose. Det høres tydeligt i ”Mr. Rock`N´Roll”, der næsten er en hel fest i sig selv. Der er riffs her, som Angus Young ville sælge sin skoleuniform for.
”Home” følger op, og dén har allerede – ligesom ”Mama” - været tilgængelig længe, så hvis du ikke allerede kender den/dem er det bare med at lede på diverse musiktjenester. Den er energisk og varieret, og giver et ret godt billede på bandets kvaliteter. Energien, det medrivende omkvæd og så de iørefaldende riffs sidder lige i skabet. Man fornemmer i glimt i løbet af albummet, at også svenske Erik Martensson (Eclipse, Nordic Union) har været med inde over mixet af albummet. Det er poleret, men uden at miste sin kant og skarphed.
”Let Me Love You” starter med fællessang, kor og klap. Det kunne være endt ret kikset, men her fungerer det faktisk. Junkyard Drive har nemlig den der særlige kvalitet, der gør dem cool – måske endda uden de selv helt er klar over det. De kan slippe afsted med det meste, fordi de har charmen, spilleglæden og idéerne på plads. Det er klichéfyldt, men på den fede måde.
Starten på ”Mind Eraser” - komplet med ko-klokke - er fabelagtig. Det svinger og man tænker uvilkårligt, at det her er en fest man ikke vil gå glip af. Igen stopper nummeret op cirka midtvejs og giver plads til vokalen, mens bas og trommer holder rytmen hen over en afdæmpet guitar, inden det hele eksploderer i en guitarsolo. Det bobler af spilleglæde og man er tæt på at tisse en lille tår af begejstring.
”The Wonderland Of Temptations” er albummets helt store ballade. Her får vi lidt klaver og Kristian Johansens vokal får lov til for alvor at folde sig ud. Der er noget blues-feeling over nummeret, der virkelig viser, hvor god hans stemme er. Her mærker man også, hvordan bandets sangskrivning er modnet. De giver musikken plads og forstår, at det også er pauserne mellem akkorderne, der er vigtige. Det er storladent uden at blive fortænkt. Guitarsoloen, der får lov til at afslutte nummeret, er ganske enkelt fabelagtig. Det her – det er verdensklasse.
”Electric Love” er noget af det bedste, denne anmelder har hørt meget længe. Det er originalt, selvom det står på skuldrene af den klassiske heavyrock, og der er faktisk ikke et eneste dårligt nummer på albummet. Jeg kunne fremhæve bandet som toppen af rocken i Danmark, men det ville være at skyde for lavt. De har international kvalitet og burde – hvis der ellers var nogen retfærdighed til – slå massivt igennem på verdensplan.
Junkyard Drive er på alle niveauer et virkelig fedt bekendtskab og de skriver simpelthen monster gode sange. På trods af diverse udskiftninger i besætningen, så holder de niveauet – ja de hæver det endda på dette album. Giv dem noget kærlighed, køb deres album og skynd dig hen at opleve dem live. Det kan kun gå for langsomt.
Electric Love udkommer 13. maj 2022 via Mighty Music/Target Group.
(6 ud af 6)
Kommentarer
Der er ingen kommentarer til dette indlæg