Transition er 5. soloudspil fra den danske superguitarist Torben Enevoldsen. Det er et instrumental album og her er virkelig roulade for øregangene for alle guitarfans, der har en svaghed for musik i stil med Joe Satriani, Vinnie Moore, Steve Vai eller Andy Timmons.
Som så ofte før står Enevoldsen selv for det meste, men her får han lidt assistance af Pete Steincke (Fate) på bas og Dennis Hansen (Section A, Fatal Force) på trommer. Det klæder på alle måder albummet, at maskinrummet kører så bundsolidt, og man sidder og griber sig selv i at spekulere på, hvornår pokker Steincke får givet kunstigt åndedræt til Fate, så vi igen kan høre noget fra den kant. De er savnede.
Albummet består af 10 homogene numre, der er både velspillede og velproducerede. Man kan godt høre, at Enevoldsen trækker på arven fra 80´er heavyscenen i numre som ”In Orbit” og ”Backslide”, men der er også flere andre genreelementer i spil her. Der er masser af tapping og lynhurtige licks, men uden det på noget tidspunkt går ud over melodiøsiteten og det iørefaldende. Der er fede riffs – som fx i ”DNA” – og samtidig en rigtig sprælsk basgang, der er med til at gøre nummeret levende og varieret.
Instrumentalmusik har det med at være det, englænderne kalder ”an aquired taste”. Nogen er til det – andre hader det. Normalt kan jeg egentlig godt lide det i små doser, men jeg synes ofte, det bliver lidt for monotont og ekskluderende i længden. På Transition er man langt hen ad vejen godt underholdt, hvis man er til en god gang heavy-guitar. Der er fine variationer i både stil og tempo, og selvom der jo i sagens natur er temmelig meget guitarlir, så slipper man for alenlange soli, der blot tjener til at vise, hvor hurtigt virtuosen kan flytte pølserne på gribebrættet.
På Transition slipper Enevoldsen aldrig numrenes kerne af syne, og det tjener ham til ære, at han forstår at økonomisere med sine færdigheder. Han spiller guddommeligt – ingen tvivl om det – men han forstår også at give numrene luft og variation. Lyt fx til ”Home”, der flere gange skifter tempo undervejs og som lader trommerne få plads til de vildeste breaks. Her formår han på én gang at spille den fedeste solo, og alligevel holde musikken i tøjlerne og hive nummeret hjem i en smuk halvtakt.
Når alt det er sagt, så ER 10 instrumentalnumre lige i overkanten til min smag. Hver for sig fungerer de fint, og der er ingen tvivl om, at kreativiteten bobler her, men hvis man ikke selv spiller guitar – ikke engang luftguitar – ja så ender man sgu med at savne lidt vokal. Det er en smagssag, I know, men det er denne anmelders holdning. For guitar-aficionados er der masser at komme efter og det lyder absolut som om, de tre musikere har haft en fest med at indspille dem.
Er du til god musik og guitarvirtuoser, bør du så afgjort give Transition et lyt. Der er masser at blive både imponeret over og inspireret af. Tag den evt. i mindre doser – og nyd så en sand mester, der hygger sig med legekammeraterne. Du vil langt hen ad vejen være godt underholdt.
Transition udkom 26. august 2022 via Perris Records.
(5 ud af 6)
Kommentarer
Der er ingen kommentarer til dette indlæg