Nye indlæg

Ashes Of Billy - Obscene (EP)

Skrevet af Calle
20-04-2024
Jeg tror Calles Rock Corner var et af de første til at anmelde Ashes Of Billys musik. Det var tilbage i 2022, da de udgav deres første EP ”Playdate”. Dengang var bandets medlemmer kun 12-14 år gamle. Sidenhen har de udgivet endnu to EP’er, nemlig ”The Right Place” i 2023 og Obscene i marts 2024. De er også blevet signet til Prime Collective, spillet endnu flere shows, senest som opvarmning for Psyched Up Janis, som er et af bandets inspirationskilder. Et par af bandets singler er også blevet spillet på myRock. Så der er sket en del for bandet siden efteråret 2022.

Bandet består stadigvæk af de samme tre unge gutter, som er Daniel (guitar og vokal), Anton (bas) og Johan (trommer). De er nu blevet et par år ældre, men stadigvæk teenagere. Stilmæssigt er vi ovre i noget alternativ grunge-inspireret rock.

Jeg synes ret godt om bandets to tidligere udgivelser og har fulgt lidt med i deres videre færd siden 2022. Så hvad synes jeg så om deres nyeste EP Obscene? Kort sagt -den er god!!

EP’en består af fire sange. Første sang er ”Down The Hill”, som allerede udkom som single i november 2023. Er cool sang med en fed vipe og fængende melodi. Næste sang er ”Feel You Around”, som ligeledes har været ude som single siden januar 2024. Det er efter min mening EP’ens stand-out track. Den har en kraftig grunge-inspiration og er lidt mørkere og tungere i lyden. Melodien er ret catchy og sangen er godt skruet sammen. Tredje skæring er ”Something About Your Smile”, som måske EP’ens mest ”poppede” sang. Den får mig af en eller anden grund til at tænke på de lidt mere pop-punkede bands, som f.eks. Rise Against, Yellowcard og The Offspring. Tror det er indledningen, guitaren og omkvædet. Sangen har dog stadigvæk en lidt mere crunchy sound. Sidste sang på EP’en er titelnummeret ”Obscene”. Igen en god og fængende melodi og gange i ørefladende nummer. Alt i alt fire gode sange.

De tre unge gutter gør det godt og man kan virkelig mærke, at de har udviklet sig meget og er blevet mere ”modne”. Sangskrivningen er blevet bedre og de har også udviklet sig som musikere. Så hvis de forsætter den udvikling, kan de måske blive en endnu større spiller på den danske rockscene.

Obscene er produceret, mixet og masteret af selveste Tue Madsen, som nok ikke behøver den helt store introduktion. Han har idligere bl.a. arbejdet med HateSphere, Babymetal, I’ll Be Damned, Meshuggah, Behemoth og mange flere bands indenfor rock og metal genren. Denne EP er efter min mening den bedst producerede af Ashes Of Billys tre udgivelser.

Hvis ikke allerede du har stiftet bekendtskab med Ashes Of Billy, så bør du gøre det nu.
 
Obscene udkom 7. marts 2024 via Prime Collective.
 
(5 ud af 6)
 

Kategori: Anmeldelser

Kommentarer

Der er ingen kommentarer til dette indlæg

Skriv en kommentar

callerock@gmail.com