Nye indlæg

SuperCharger – That’s How We Roll

Skrevet af Calle
29-03-2011

Københavnske SuperCharger har netop udsendt deres andet album That’s How We Roll. Bandet er officielt blevet en sekstet med Lars Rygaard (organ og harmonica). De øvrige medlemmer er de samme som på debuten ”Handgrenade Blues” fra 2009 og det er Mikkel Neperus (sang), Thomas Buchwald (guitar), Thomas Pedersen (guitar), Brian Jensen (bas) og Benjamin Funk (trommer). Jeg har fulgt bandet siden deres EP ”Junkyard Spectacles” fra 2007 og jeg var meget begejstret for debut albummet, så det var med en vis gru, at jeg satte dette nye album på. Kunne de overgå ”Handgrenade Blues” som jeg anmeldte her på siden til 8½ ud af 10? Og lad mig starte med at sige, ja det synes jeg de kunne.

SuperCharger spiller stadigvæk rock ‘n’ roll med stor energi og jeg vil sammenligne deres musikstil som en blanding af bands som f.eks. Nashville Pussy, D-A-D, Supersuckers og Social Distortion. På That’s How We Roll har SuperCharger udviklet og fornyet sig og det gør musikken endnu mere varieret. Jeg synes bl.a. at høre lidt southern-rock inspiration ala Lynyrd Skynyrd i en sang som “Mrs. Ferguson” og en anelse country/railroad blues i afslutningnummeret “Sunrise Over Reperbahn”. Begge er rigtig gode sange. Derudover er sange som “Are You Satisfied”, “Roll The Dice”, “That’s How We Roll” og “Redemption Song” blandt mine personlige favoritter. Sidst nævnte minder en del om svenske The Hellacopters og i sangen gæsteoptræder Mia Coldheart fra Crucified Barbara.

Albummet er produceret af Kristian Thomasen, som tiligere har arbejdet med bl.a. Oliver Weers og Black City. Han har gjort et godt stykke arbejde. Bandet spiller også godt og Mikkel’s stemme ligger godt til både de rockede sange og de mere stille af slagsen. Også live gør bandet det rigtig god tog de er helt sikkert en oplevelse værd. De sprudler af energi og oser af spilleglæde, hvilket jeg også synes skinder igennem på That’s How We Roll.

Efter min mening er SuperCharger et af de bedste danske bands inden for denne genre. Jeg kan varmt anbefale dette album og sætter det gerne på igen og igen når albummets 45 minutter er hørt til ende. Det er dansk rock når det er bedst og så er det samtidig ægte!!! SuperCharger’s stil er genneført og det gør sig gældende i alt lige fra sangene på deres albums, til deres påklædning og liveoptræden, ja sågar i deres videoer (se videoen til “Are You Satisfied” her). Albumtitlen er meget sigende og de her unge mænd mener det sku!!!

That’s How We Roll udkom den 21. marts via VME.

(5 ud af 6)

Lyt til SuperCharger: http://www.myspace.com/wearesupercharger


Kategori: Anmeldelser

Kommentarer

  • #1
  • Torben
    02-04-2011 10:26
    De SKAL ses live, der sparker de sku røv....


  • #2
  • Calle
    04-04-2011 19:08
    Jeg er fuldstændig enig. SuperCharger er et super fedt live band!!!


1 

Skriv en kommentar

callerock@gmail.com