Nye indlæg

Sebastian Bach – Kicking & Screaming

Skrevet af Calle
20-10-2011

Sebastian Bach er tilbage med sit andet solo udspil, som bærer titlen Kicking & Screaming. Udover Bach selv, så består hans band af den unge guitarist Nick Sterling, bassisten Rob DeLuca, guitaristen Johnny Chromatic og sidst med ikke mindst trommslager Bobby Jarzombek (Riot, Halford og Iced Earth). 

Kicking & Screaming består af 13 sange, hvor der både skrues op for tempoet i flere sange og sættes ned i andre. Så albummet er efter min mening bygget godt op med både stille og ”hårde” sange. Albummet åbnes med første singlen og titlesangen ”Kicking & Screaming”, som sætter festen rigtig godt i gang. Jeg var meget spændt på dette album, da jeg var lidt skuffet over hans ”Angel Down” album fra 2007. Men allerede efter første gennemlyt af det nye album, så var jeg meget positiv. Det virker som om der er kommet ny energi i Mr. Bach og det kan måske skyldes den unge Nick, som Sebastian har rost i flere interview. Udover førnævnte sang, så synes jeg også rigtig godt om ”Tunnelvision”, ”Caught In A Dream”, ”Dirty Power” og de mere stille sange ”I’m Alive” og ”Dream Forever”. Men alt i alt er det 13 gode sange man lægger ører til på Kicking & Screaming. 

Lydmessigt er der referencer til Bach’s tidligere karriere, men samtidig har lyden fået en mere moderne sound. Det skyldes nok producer Bob Marlette, som tidligere har arbejdet med bl.a. Shinedown, Filter og Atreyu. Lyden er helt i top og sangene det virker som om Marlette har fået det bedste frem i bandet. De ”hårde” sange er rå og powerfulde og de stille sange er ”smukke”. Melodierne er rigtig gode og Bach’s stemme er i top. Forhåbentlig er den også det, når bandet spiller live. Jeg har set flere live-klip på bl.a. YouTube, hvor hans stemme ikke når de samme højder som tidligere. 

Alt i alt er det et rigtig godt rock album fra Sebastian Bach, som helt klart er et lyt værd. Bach is Back – Kicking & Screaming!! Og forhåbentlig vil han blive her længe endnu. 

Kicking & Screaming er ude via Frontiers Records. 

     (5 ud af 6) 

Lyt til Sebastian Bach: http://www.facebook.com/sebastianbach


Kategori: Anmeldelser

Kommentarer

Der er ingen kommentarer til dette indlæg

Skriv en kommentar

callerock@gmail.com