Nye indlæg

Walking With Giants – Walking With Giants (EP)

Skrevet af Calle
17-10-2013

Walking With Giants er et projekt der blev dannet i 2012 af Gary Noon. Gennem sin opvækst blev han inspireret af musik fra bl.a. Bob Dylan og Van Halen, men senere blev det nyere rock bands som f.eks. Alter Bridge og Sevendust. Han dannede sågar et Alter Bridge/Sevendust coverband. Og hvad er så bedre for en ung mand end at få muligheden for at arbejde med Scott Phillips (Creed/Alter Bridge) og Clint Lowery (Sevendust/Dark New Day). Det har Noon gjort på denne debut EP. Udover at synge spiller Noon selv guitar og bas, mens Lowery ligeledes spiller guitar og bas og Phillips står for trommerne.

Inspirationskilderne er ikke til at tage fejl af. Her snakker vi netop om bands som Creed, Alter Bridge, Sevendust og The Mayfield Four. Altså storladent rock med flot ren lyd som er velproduceret. EP’en består af 6 sange, som er skrevet af Noon i samarbejde med Lowery. Ingen af de 6 sange er på nogen måde dårlige eller kedelige. Tværtimod er de bygget godt op med nogle velskrevne melodier og der er en god rød tråd gennem sangene. Musikerne kan uden tvivl deres kram og Noon’s stemme fungerer rigtig godt til musikken. Noon og Lowery deles om guitararbejdet på alle sange og spiller soloerne på tre sange hver. Det samme gør sig gældende for bassen, som de spiller på tre sange hver.

Som sagt synes jeg godt om alle 6 sange, men skal jeg fremhæve et par stykker af dem, så må det være første singlen ”Inside Out”, samt den lidt hårdere ”Crashing Down” og afslutningsnummeret ”The End”. Jeg har hørt EP'en mange gange nu og den vil helt sikkert ikke gå i glemslen for mit vedkommende. Faktisk har jeg bestilt den, så jeg ikke kun har den som digital download fra selskabet, men at den rent faktisk kommer til at stå fysisk i min samling.

Walking With Giants er produceret af Lowery og det er engineered og mixet af Mike Ferretti og masteret i Sterling Sound af Ted Jensen.

Hvis du er til nogle af de ovennævnte bands, så vil du uden tvivl synes godt om Walking With Giants. Men er du ikke til musik inden for denne genre, så bør du gå en lang bue udenom. Jeg er personlig blevet fan og vil følge bandet nøje og samtidig se frem til deres debut fuld længde album, hvis de får indspillet og udgivet et!!!

Walking With Giants er ude.  

   (5 ud af 6) 
 
Lyt til Walking With Giants her: http://www.reverbnation.com/WWGofficial

Kategori: Anmeldelser

Kommentarer

  • #1
  • Dennis
    30-10-2013 11:14
    hmmmmm...interesant. scott phillips er en god trommeslager. Alter Bridge sparker røv. Fed koncert i Amager Bio.


1 

Skriv en kommentar

callerock@gmail.com