Athorn fra Hannover i Tyskland har indspillet Phobia, som er et lækkert bekendskab. Carsten Frank synger, Stefan Schönebeck spiller lead-guitar, Tobias Liedke spiller rytme-guitar, Thomas Maiwald spiller bas og Sören Becker spiller på trommer. Uden omsvøb må jeg indrømme at jeg er blevet ret vild med dette band efter at have hørt denne cd. Der er fed energi og spilleglæde og et ægte engagement fra gutterne i Athorn. Stilen er Progressiv Power Metal og de gør det fantastisk flot. Der bliver arbejdet godt på alle instrumenter og de er blevet produceret flot. Stemningen er dyster på den fede måde og man fyldes af stor glædesfyldt energi og får virkelig lyst til at hoppe rundt og spille luftguitar og høre cd'en på max.
Numrene er bygget op med "stillezoner" og fuld powerzoner blandet indimellem hinanden på en sådan måde at det lyder naturligt og ikke spor rodet. I de stillezonen bliver der til tider sunget på nærmest David Bowie-agtig måde, men går derfra over til både growl og "almindelig" power-voice sang.
På nummeret "Schizophrenia" er der Black Sabbath tendenser blandet ind. Det er giga-flot og jeg havde et "lille" håb om at Ozzy skulle være med som gæstesanger på den del...men nej.
Athorn er et forholdsvis ungt band - fra 2008, hvor de begyndte at jamme. De har alle spillet i forskellige bands og stilarter, men har altså fundet sammen på metallegepladsen i Hannover. i 2009 udgav de en EP, som vagte stor begejstring. Med denne CD håber jeg at de får et kæmpe publikum - det fortjener de.
Phobia indeholder 10 guldbelagte numre - ja, jeg er blevet temmelig begejstret for denne cd, endda efter første gennemlytning og den vokser i lytteglæde for hver gang (indtil nu ihvertfald. Det er nu 10. gang jeg hører den)
Phobia er udkommet via AFM-Records
(6 ud af 6)
Lyt til Athorn: http://www.myspace.com/athornband
Kommentarer
1