|
|
|
Paranorm - EmpyreanSkrevet af Peter Letting 30-03-2021 Svenske Paranorm har udgivet et album med titlen Empyrean, 26/2-2021, så det ligger allerede klar på diverse tjenester.
Paranorm er grundlagt 2007 i Uppsala og består af 4 medlemmer: Markus Hiltunen på guitar og vokal, Fredrik Kjellgren på guitar, Marcus Blom på bas, og nyeste medlem i gruppen, Samuel Karlstrand på trommer.
Det er altid spændende at modtage ny musik fra Sverige, for der er godt nok kommet meget godt ud af Sverige på metal sc Maverick - EtherealitySkrevet af Gert Beuse 26-03-2021 Ethereality et klassisk hardrock-album fra irske Maverick. Men der er hverken violinfilere, tværfløjtespillere eller Riverdance-trampere over det her. Vi er tværtimod ovre i noget, der minder om Daughtry, Gotthard eller vores egne Bad Business, - og det er et fint selskab at blive sammenlignet med i denne anmelders ører. Det er kort sagt en velpløjet mark, de gæve irske spillemænd dyrker her, men de gør det hamrende effektivt. Der er masser af Andy Watts - SupergrooveSkrevet af Calle 25-03-2021 Andy Watts er en blues-rock guitarist fra Israel. Han har bl.a. optrådt og spillet med Joe Louis Walker, Kenny Neal, Johnny Winter og Rick Estrin. Flere af dem er kommet til Israel for at optræde eller indspille sammen med ham. Han er den største blues-rock guitarister i sit hjemland, men har også spillet live i både Europa og England. Hans band består af hele 9 mand og udover, bas, guitar og trommer, så bliver der spillet på både trompet, s Odd Dimension - The Blue DawnSkrevet af Gert Beuse 22-03-2021 The Blue Dawn er 3. udspil fra italienske Odd Dimension, og det første med den nye sanger, Jan Manenti. Bandet beskriver sig selv som værende et ”cult modern prog metal band” og det rammer ret præcist. De har en på én gang moderne og alligevel velkendt lyd, ligesom der er tydelige prog-referencer i mange af numrene. Tænk Dream Theater, der leger med Avantasia på en bund af Rush og Porcupine Tree, måske med et stænk Iron Maiden. Orden Ogan - Final DaysSkrevet af Gert Beuse 10-03-2021 Final Days er 6. album fra tyske Orden Ogan. Det er power-metal som vi kender det. Hidsige numre i dobbelttakt og med masser af rul på trommerne, storladne omkvæd med syng-med kvalitet og flerstemmige kæmpe-kor, ja ind imellem i en sådan grad, at man fristes til at tænke, at hvis ikke det var for distortion-lyden på guitarerne, så kunne flere af numrene være med i et Melodi Grand Prix.
Orden Ogan består af Seeb Levermann, der ud over at v&ae Ivy Gold - Six Dusty WindsSkrevet af Calle 10-03-2021 Six Dusty Winds er debut albummet fra Ivy Gold. Bandet opstod lidt ved en tilfældighed. Den tyske musiker, guitarist og producer Sebastian Eder havde skrevet nogle sangskitser, som han spillede for Manou, der vist nok er hans kone (jeg er dog ikke helt sikker). Men hun er i hvert fald sanger og hun tilførte sangene nogle melodier og sangtekster. Nu manglede de bare resten af bandet og her fandt de frem til nogle erfarne folk, som gerne ville være en del af ”projektet&rdq Baest - Necro SapiensSkrevet af Peter Letting 05-03-2021 Danske BAEST udkommer i dag, 5/3-21 med albummet Necro Sapiens. Det er deres 3. studie album, siden de blev dannet i Århus i 2015.
Rejsen med BAEST starter i bilen på vej mod Århus, sammen med min søn. ”Far du har vel noget ny musik, vi kan lytte til…?” og ja, det har far da 😊… endda fra Århus…BAEST lammer vores øregange, for den slags musik SKAL høres meget højt, for at give mening, men vi er ligeglade, Minutian - Magical ThinkingSkrevet af Gert Beuse 04-03-2021 Magical Thinking er finske Minutians 3. udspil. Albummet har rødder i prog-rock genren og er meget varieret. På trods af de skæve, synkoperede rytmer og vanvittigt mange breaks, så er de fleste sange dog stadig iørefaldende og medrivende. Det er ikke letfordøjelig poprock, det her. Det kræver, at man giver sig tid til at lytte. Til gengæld får man fuld valuta for den tid, man investerer i sangene, for der er både kerner og godt med k Cobra Cult - Second GearSkrevet af Gert Beuse 24-02-2021 Svenske Cobra Cults andet album, Second Gear er lidt af en blandet fornøjelse. Genremæssigt er vi ovre i nærheden af klassisk hard-rock krydret med en knivspids punk og måske en anelse grunge.
Der er en god energi i de 8 numre, men desværre har sangerinde Johanna Lindhult en lidt kedelig og hurtigt glemt vokal. Det resulterer i en samling sange, som virker lidt ufærdige, og et band, der ikke virker helt klar til at træde op på den store scene. Ba -
|
|
|
|
|